Historie

Fonden blev etableret i 1972, hvor direktør Jan Klint testamenterede sine aktier i LE KLINT A/S til KLINT FONDEN. Han havde tidligere købt sine søskendes aktier i familiefirmaet.

Gode arbejdsvilkår

For direktør Jan Klint var det meget magtpåliggende at sikre virksomhedens eksistens, når han ikke længere var der og ikke mindst at sikre personalet gode arbejdsvilkår. 

Han var meget opmærksom på virksomhedens unikke position som et firma der først og fremmest kunne betegnes som producent af kunsthåndværk i form af de velkendte håndfoldede lampeskærme.

Det var i en tid, hvor masseproduktion florerede, og han udtalte ofte til medierne, at hans medarbejdere ikke skulle slides op.

For ham var det ikke afgørende, at tempoet blev sat i vejret, men vigtigere at bevare det gode arbejdsklima, og et arbejdstempo som ikke gik ud over produktkvaliteten og medarbejdernes helbred.

Visioner for fremtiden

Oprettelsen af fonden var et klogt og visionært træk. Det har sikret virksomhedens eksistens som dansk arbejdsplads med fokus på godt håndværk og design.

Jan Klints tanker omkring fastholdelse af et godt arbejdsklima er fortsat gældende og holdes i hævd den dag i dag.

Jan Klint fortsatte som direktør i virksomheden helt frem til sin død i 1989.

Virksomheden ledes i dag af adm. direktør Kim Weckstrøm Jensen.

Siden bruger cookies

Hvis du fortsætter på siden, accepterer du vores brug af cookies. Du kan læse mere ved at klikke her.

x

Accept cookies from this site

Read our Cookie- and Privacy Policy